Historie


Historie udarbejdet af Hans Erik Hansen ifm. 100 års jubilæum i 2005.

1905 Agedrup Sogn var en del af Kølstrup-Agedrup Kommune.

I Kølstrup havde man i 1896 oprettet et forsamlingshus ved hjælp af indsamlede midler og tegning af aktier. Da borgerne fra Agedrup Sogn så, at det fungerede i Kølstrup, begyndte man at tegne aktier og indsamle støttebeløb til et forsamlingshus i Agedrup.  Skolen var flyttet til Agedrup fra Vester Kærby og denne havde ingen gymnastiksal, endvidere manglede man et rum at samles i over en kop kaffe og lignende efter en begravelse.  Det var derfor nærliggende at lægge sognets forsamlingshus midt i sognet i Agedrup.

Peder Poulsens gamle gård lå oprindeligt bag forsamlingshuset, den var efter en brand flyttet over vejen til nu Agedrupvej 16.  Søren og Kathrine Sørensens gård.  Grunden til forsamlingshuset blev købt af Peder Poulsen for 200 kr.

Der var stor idealisme bag starten af Agedrup Forsamlingshus.  Mange småkårsfolk tegnende en andel på 5 kr. Det var en dagløn dengang.

I Kølstrup havde man i vedtægterne indføjet, at der i bestyrelsen skulle være en ligelig fordeling af højre og venstrefolk. I Agedrup sørgede man i vedtægterne for ikke en politisk fordeling, men en områdefordeling, idet der i vedtægterne står, at bestyrelsen består af 7 medlemmer således: tre fra Vester Kærby, to fra Agedrup og to fra Bullerup.  Der skulle gå 60 år før denne regel ophævedes.

Agedrup Øvelses- og Forsamlingshus, sådan hed det i starten, bestod af: Den store sal (uden scene), en smal gang og en lille sal med køkken. Over den lille sal var der garderobe og balkon til tilskuere til f. eks gymnastik.  Toiletforholdene var som andre steder på landet dengang, et lille træhus bag forsamlingshuset med gammeldags bræt og spand.  Der var ikke vandhaner, udenfor var der en lille brønd med pumpe.

Således var det indtil forsamlingshuset fik centralvarme i 1959 ribber på østvæggen.  Skytteforeningen, havde meget dygtige gymnaster, men det ser ikke ud til at skolen benytter forsamlingshuset til gymnastik før 1920.

Den 15. september 1910 behandler sognerådet i Kølstrup en ansøgning fra borgerne i Agedrup om, at valg fremover måtte foregå sognevis. Sognerådet anbefalede dette.

Fra 1910 til 1966 foregår alle udskrevne valg i Agedrup Forsamlingshus for sognets beboere.

Agedrup Sogn blev en selvstændig kommune i 1929, så fra 1930 benyttede sognerådet den lille sal til drøftelse af skattesager med borgerne, de såkaldte torskegilder.

Den 18. september 1936 var der indvielsesfest og høstfest i det nyrenoverede forsamlingshus, som var forlænget mod syd med scene og kælderrum til borde og bænke og til tørv. Jord til denne udvidelse blev købt af Herluf Poulsen for 50 øre pr. kvadratalen.  Omkring 1,25 kr. pr. kvadratmeter. Balkonen var delvist inddraget, og der var indrettet lokale over den lille sal.  Et lokale som sognerådet ønskede at leje til sognerådslokale og til sognebogssamling, stedets bibliotek.

På scenen var der årligt dilettant forestilling, en sognebegivenhed.  I en menneskealder var maler Duch instruktør, han både instruerede, sminkede og levede scene. Nervøsiteten kunne være stor ved de sidste prøver før generalprøven.  Bare rolig, bare rolig sagde maler Duch, jeg tager et par flasker portvin med, så får I et glas inden forestillingen.  Portvinen beroligede da også de nervøse aktører.

Duch havde i 20’erne ledet gymnastikken.  Når skuespillerne under prøverne var ved at blive trætte, lavede han pludselig konkurrence om, hvem der kunne bide sig selv i tåen.  Han kunne selv. Efter gulvvridningerne var man klar til at gå videre igen.  Stress-afledning hedder det vist i dag.  Man spillede mest stykker i retning af Morten Korch.  Et år bandt man an med et mere klassisk teaterstykke ”Guderne ler”.  Det blev i Kerteminde avis under rubrikken ”Hvad sker der”: Guderne ler i Agedrup kl. 19 på lørdag.

For at skaffe penge i kassen, er der så langt kassebogen går tilbage dvs. 1935, afholdt et årligt andespil.  Det er pudsigt at læse, hvordan rationering under krigen giver ny variation i gevinster, nu spilles om 10 kg. Pederstrup æbler eller en sæk briketter, – dog også et par ænder eller en gås. Helt op til midt i 40’erne gik man hjem fra andespil med en levende and eller gås, det var meget praktisk, så kunne gåsen jo holde til jul derude i baghaven.  Det var før dybfryserens tid.

Forsamlingshusets berettigelse er to ting, dels at være festhus for andelshaverne og dels at understøtte sognets foreningsliv.  Der er i forsamlingshusets protokol mange ting i sognet, som man umiddelbart ikke kan de vedrører forsamlingshuset, men som det alligevel stod for. Huset var et omdrejningspunkt i området.

Hjælp til selvhjælp kalder man det, når bestyrelsen tager initiativ til ringridning, udlejes huset jo også til den efterfølgende fest.  Fik man en forening op at stå, blev den jo også kunde.

Fra 1935 anmoder julens glæde om at måtte få forsamlingshuset gratis til andespil og uddeling af de opsparede midler til medlemmerne.  Dette bevilges.  Da foreningen efter mere en 50 års virke ophører i 1981 er der 2000 kr. tilbage i kassen.  Dette beløb skænkes til forsamlingshusets kasse.

I 1940 blev Danmark besat, og krigen satte sit præg på livet omkring forsamlingshuset.  Der var spærretid, der var mørklægnings og rationeringstid.  I protokollen skriver man aldrig på grund af krigen, nej vendinger som på grund af den specielle situation eller grundet tidernes ugunst bruges flittigt.

Alt kørte på lavt blus under krigen, og dog kan man regne sig frem til at huset var udlejet 84 gange i 1943. Da var lejen sat drastisk op til 30 kr. for hele huset.

Sammen med den gamle ungdomsforening arrangerede fastelavnsridning, hvor man red rundt og samlede ind til foreningen og indbød til karneval. Det årlige karneval går der stadig rygter om.  Der uddeltes præmie til bedst udklædte.  Et år vandt Arvid Jensen, han var udklædt som vagabond og lirekassemand.  Inde i lirekassen sad lillesøster Grethe og spillede harmonika.

Under krigen og lige efter spillede man badminton i forsamlingshuset. Det blev en stor sport, og der udgik flere fynske mestre fra forsamlingshusets badnintonbane.

I 40’erne og 50’erne var der hver anden uge filmdag.  Om eftermiddagen for børn og om aftenen for voksne.  Denne aktivitet sluttede brat, da folk fik fjernsyn.

Ser man i fortegnelsen over medlemmer, er der omkring 1955 en helt usædvanlig stor tegning af nye andelshavere. Det usædvanlige er at det er unge mennesker, der melder sig under fanerne i hobevis.  Den skjulte dagsorden var at de unge ved den årlige generalforsamling kunne mønstre et flertal for at få lavet om på vedtægterne, så der fremover kunne udskænkes spiritus.  De unge var trætte af sodavandsballer og smug flasker med øl i buskene udenfor.  Tiden var ikke rigtig moden til det.  Man lempede lidt på reglerne og så vist gennem fingre med de unge, for netop Ungdomsforeningen af 1955 var hvad udlejning angår, en forrygende succes.  Først efter adskillige generalforsamlinger fik foreningerne lov at sælge øl.

I sommeren 1959 skete der en større modernisering.  Der blev installeret oliefyr og opsat radiatorer, en del af entreen blev inddraget til toiletter midt i huset, man fik træk og slip, noget ganske nyt i sognet dengang og man fik rindende vand.  I løbet af 60’erne bredte alt dette nymodens sig til stort set hele sognet.  Samtidig med alt dette fik man en nygravet brønd.  Brønden gav nu anledning til nogen ærgrelse idet vandstanden gik ned i de omkringboendes brønde.

Lejeindtægten steg.  Det skyldes, at sognerådet i 1962 lejede den lille sal hele året til skolebrug.  Der kom både tavle og skoleborde, og børnene tumlede omkring flagstangen i frikvartererne.  Når kogekonen Mary Rasmussen lavede suppe og peberrodskød til begravelser slog hun køkkenlemmen ned, når timen var slut, og bød lærerne på en tallerken suppe.  Den var til mange kokkehuer.

Da den nye skole startede i 1964 mistede forsamlingshuset lejeindtægt af den lille sal og stuen til bibliotek og sognerådslokale på første sal.  Da skolen fin gymnastiksal og foredragssal med scene i 1966 hørte også lejemålet af den store sal op.  Badmintonspillet flyttede også til skolens gymnastiksal, det var derfor lidt af en uriaspost at sidde i bestyrelsen i disse år hvor bestyrelsen ofte måtte lægge ud for huset indtil der kom lejeindtægter ind så man kunne betale tilbage.

I 1976 fortæller formand Knud Hansen generalforsamlingen, at der er et underskud på årets drift på 7500 kr., og endvidere har brandvæsnet stillet krav, der ville koste mange penge at opfylde.  Umiddelbart derefter sender bestyrelsen et andragende til Odense Kommune. Det redegør for husets vanskelige situation, og man skriver direkte, at husets bevarelse afhænger af velvillig interesse fra kommunens side.  Odense Kommune støtter da også med et rentefrit lån.

I 1990 introducerede man en ny udlejningsform idet forsamlingshuset nu også kunne lejes uden vært.

På en ekstraordinær generalforsamling den 20.marts 1991 omdannede man huset til en forening, hvilket åbnede mulighed for at tegne medlemmer og ansøge fonde.  Det første år var medlemstallet 155 og da kontingentet var 60 kr. kom der af den vej 9300 kr. i kassen.

I Påsken 1992 blev husets tag renoveret og der var 32 frivillige hjælpere.  Oprydningen blev udført af Åge Skrædder på 75 og Svend ude fra lerhusene på 70.

AP Møller Fonden bevilligede 67800 kr. Det var et godt tilskud.  En unavngiven sponsor sponsorerede  borde og stole.

1992 var også det år hvor huset genindførte traditionen med en årlig høstfest, hvilket var en kanonsucces med 125 deltagere.  Hovedparten af gevinsterne kom fra lokale sponsorer.

I Pinsen 1993 blev huset vandskuret og sponsorere etablerede ny udsugning i festsalen.

1994: Huset får byggetilladelse til en udvidelse af velkomstsalen.  Af økonomiske årsager udsættes dette og der arbejdes i stedet med planer om, at ombygge den eksisterende velkomstsal så der kan etableres nye toiletter, hvilket var meget påkrævet.

Den 22. oktober 1995 begynder ombygning af velkomstsalen og dette arbejde afsluttes den 9. november.

I 1996 bliver der lagt nyt gulv i festsalen (27. oktober – 8. november)

I 1997 bliver der installeret fjernvarme.

I 1999 bliver scenen renoveret og der etableres depotrum til borde og stole.

I 2002 kom så den længe savnede opvaskemaskine og i samme forbindelse blev køkkenet omrokeret og fik en del nyt stålinventar.

I 2003 Blev der installeret industrikomfurer med tilhørende udsugning.  Byggetilladelse til den nye velkomstsal blev ansøgt 26. november.

Den 28. januar 2004 får huset byggetilladelse men pga. komplikationer vedr. nabohøring kom den endelige afklaring fra statsamtet først den 7. september. Tilbygning igangsættes 10. oktober 2004 og meldes færdig til Odense Kommune 9. april 2005.

100 år er lang tid for et forsamlingshus, og mange fynske forsamlingshuse er blevet nedlagt før denne skæringsdag.  At Agedrup forsamlingshus kan fejre 100 år kan man takke lokalsamfundet for.  Først en opstart hvor fattig som rig gav deres bidrag for at få huset bygget.  Dernæst de mange skiftende bestyrelser, som har lagt meget slæb og mange timer for at bevare og modernisere huset.  De mange sponsorer har også bidraget godt til huset.  De som har deres daglige gang i huset, giver huset god reklame.

Ved udgangen af 2005 var der 276 medlemmer og medlemstallet er fortsat en god økonomisk hjælp.

Vi har et top moderne hus med stolte traditioner og en stærk økonomi.